Tilbage til oversigten

Niels Nielsen-Onsgaard


Kirkegård: Gentofte kirkegård

Navn: Niels Nielsen-Onsgaard
Titel: Onsgård

Født: 1829
Død: 1908

Afd.: A 50

Beskrivelse:Niels Nielsen var den tredje Niels Nielsen
på Onsgaarden.
Efter en deling af den oprindelige Onsgaard
i to halvparter til to brødre
overtog Niels Nielsen i 1865 Sønder Onsgaard.
Han var næsten 40 år og
ugift, men han giftede sig i 1868 med en 20 år
yngre og meget køn kone.
Herom fortæller anekdoten: "I sommeren 1868
boede på Sønder Onsgaard en københavnsk familie,
der havde to tjenstepiger, en kokkepige, der nærmest
var grim, og en mørkhåret og meget nydelig stuepige,
Marie Lynge. Niels Nielsen savnede forståeligt nok en
husmoder på sin gård, og i sin beskedenhed forsøgte
han da lykken hos kokkepigen. Hun sagde nej. "Men",
føjede hun til, "jeg tror nok, at Marie vil have dig".
Så friede Niels Nielsen til den kønne Marie Lynge og fik ja."
Det blev et meget lykkeligt ægteskab. Efter hans død
blev gården solgt og nedrevet, og på dens plads på
hjørnet af Hellerupvej og Strandvejen opførtes
Hellerup Banks store ejendomskompleks.
Niels Nielsen-Onsgaard

Tilbage til oversigten